Home Historie Artieste Bestuurders Febrikke Gouverneurs Kemedie Meziek Vollekstiepe De Werreke
 
Edmond Hustinx
Joseph, Marie, Hubert, Edmond Hustinx is gebore in Mestreech op 30 November 1898 en gestorreve op 6 September 1984 in Venlo. Heer waor neet getrouwd en woende same mèt drei oongetrouwde breurs en ein oongetrouwd zuster aon de Luregraof. Me kinde in dat gezin neet al te väöl luxe. Edmond Hustinx leefde in ‘n wereld boe in heer veur ziech zellevers ‘ne rol had gemaak, boemèt heer sómmege lui imponeerde en aander weer ammuseerde. ’t Waor veur ‘nen aontal lui neet altied eve dudelek boe de werkelekheid opheel, en de fantasie begós wienie Edmond Hustinx ’t euver ziech zellevers had. Meh ummertouw verbaasde heer zien umgeving door zien originele meininge en praktiese invalle op versjèllende maotsjappeleke terreine. Bewoonderensweerdeg waor ouch zien couraasj um te perbere um nui ideeën werkelek veurein te kriege. Edmond waor gruuts dr’op um es kleine fabrikant ieder en miejer ’t bevordere en stimulere vaan kunste en wetensjappe deeg, daan minneg aander groete industrie.Wie heer prijze oetreikde of leet oetreike, aon ierste klas kunsteneers of wetensjappers, straolde heer ouch e bitsje zien talente op hun aof. En wee bij häöm aonklopde veur steun veur ‘ne culturele activiteit, kaom noets veur niks bij häöm aon de deur. Op artestiek gebeed waor Edmond Hustinx ‘nen ammeteur in de gunstige beteikenis vaan ’t woord. Meziek make, filme, foto’s trèkke en sjèldere besjouwde heer es ‘ne vorm vaan oontspanning, en um te koume tot nui gedachte. De ierste teiken-lèsse kraog heer in 1915 es lierling vaan ’t Canisius-college in Nijmege vaan Eugène Lücker. Oet dee periood dateert e fraoj geaquarelleerd stèlleve vaan ‘ne sigaredoes en ‘ne serie pen-teikeninge vaan vogel-studies.    
Tösse 1923 en 1927 maakde heer opmèrkeleke kriet-teikeninge vaan stads geziechte en landsjappe boein heer door gebruuk te make kleure en lijne,’ne persoenelek karakter aon gaof. Later maakde heer ouch gebruuk vaan olieverf. Edmond Hustinx had iers in Amsterdam geneeskunde gestudeerd, meh dee studie heet heer neet aofgemaak. Heer vervolgde toen zien studie vaan filosofie en chemie. De studie vaan chemie kaom häöm later weer vaan pas wie heer in 1931 ’t zeipfebrik  “ Zeepfabriek Hustinx NV”   vaan ziene Pa euvernaom.’t Febrik waor iers gelege aon de Luregrach, meh woort later euvergebrach nao Bosserveld. Tot aon ’t oetbreke vaan de twiede wereld-oorlog verleep de productie vaan zeip good, meh daonao woort ’t ummertouw lèstiger um aon groond-stoffe te kaome. Heer góng toen euver tot ’t fabrisere vaan surrogaat, en dat waor ‘nen ierste aonzat tot ’t oontwikkele vaan moderne syntetische wasmiddele. Oonder zien leiding greujde ’t febrik oet tot ‘nen internationaol bedrief mèt febrikke in ’t binne en boeteland. D’n inventieve persoenelikheid vaan Edmond Hustinx kaom nao väöre in de oetvindinge die heer deeg. Heer deeg vindinge oonder aandere in de soda-fabricage en ‘ne nuie bereiding vaan waterglaas. In 1961 riechde heer de stiegting “ Edmond Hustinx “ op, um de kunste en wetensjappe in Mestreech te stimulere. De stiegting reikde vaanaof 1966 al ‘nen aontal prijze oet aon jong kunsteneers.’t Bestuur vaan de stiechting wèlt mèt dee pries kunsteneers die in Mestreech of oet de regio, en neet awwer zien es 35 jaor te stimulere. De zjury lèt ummertouw dr’op tot de pries-winners ‘nen eige herkinbare stijl höbbe oontwikkeld en wèrke make vaan 'ne hoege kwaliteit.
Edmond Hustinx.
Luregrach nommer 4 Woenhoes femilie Hustinx.
Edmond en Pierre Hustinx 1916.
Opslaag veur vloeibaar Waterglaas.
1898-1984.